|
Leder: Erik Schmidth - Mobil: 51575928 Adresse: Klub Sølyst Egå Havvej 5, 8250 Egå Telefon: 87136430 Klub Sølyst åbnede august 2008 for børn og unge fra 5. klassetrin til og med 17 år. Så vi er nystartede med alt hvad det medfører af muligheder. Her i år er der ca. 80 indskrevne børn og unge, fordelt på fritidsklub og ungdomsklub. Vi er 8 fuldtids medarbejdere i klubben, som hver især har erfaring med klubarbejde. Klub Sølyst råder over forskellige lokaler beliggende på Sølystskolen, bl.a. computerrum, kreative rum, fællesrum med pool, bordtennis, café, airhockey, tv stue og musikrum. Derudover har klubben mulighed for at låne haller og svømmehal, samt mange andre lokaler. Udendørs vil der være mange mulighed for aktiviteter bla. multibanen, som ligger ved klubben. Læs mere om vores klubtilbud herunder. Du springer til de enkelte afsnit med linkene. | Åbningstider/Priser | Fritidsklub | Ungdomsklub | Inklusion/Butterflymodel | Pædagogik | | Demokrati | Traditioner | Bevægelse | Kultur | Kost | Mad/Materiale betaling | Kommunikation | | Kontaktperson/Forældersamarbejde | Tværfagligt samarbejde | Lokalt brugerråd | Politikker | | Forældertilfredshedsundersøgelse 2009 |
| | Fritidsklub | Ungdomsklub | | Mandag | 11.45 - 17.00 | 16.00 - 22.00 | | Tirsdag | 11.45 - 17.00 | Lukket | | Onsdag | 5. og 6. kl: 11.45 - 20.00 7. kl: 11.45 - 21.00 | 16.00 - 22.00 | | Torsdag | 11.45 - 17.00 | 16.00 - 22.00 | | Fredag | 11.45- 16.30 | | Priser: 5. - 7. Klasse: 651 kr. pr. måned. 14 - 18 år: 230 pr. måned. Juli måned er kontingentfri. For 5. - 7. klasse kommer mad og materialebetaling ud over det faste kontingent. For info se her.
Fritidsklubben I en fritidsklub er der mulighed for mange forskellige aktiviteter, både planlagte såvel som spontane. Klubben har adgang til vores udendørs multibane, hvor man kan spille fodbold, basketball, hockey m.m. klubben har også mulighed for at benytte skolens svømmehal og idrætshal. Indendørs kan man : hygge sig og spille spil, lytte til musik på klubbens musikanlæg, spille bordfodbold, pool, airhockey, eller bare hænge ud sammen med vennerne. Klubben råder også over forskellige værksteder med mulighed for kreative aktiviteter såsom syning, maling m.m. , og vi har et computerrum hvor der vil være mulighed for at spille de nyeste spil sammen med de andre medlemmer. Klubben har rettigheder til at vise de nyeste film. Der vil løbende blive afholdt forskellige turneringer (fodbold, pool, quizzer osv..). Fra august 2010 vil vi løbende have arrangementer med gocart på banen ved Tirstrup Lufthavn. Aktiviteterne i klubben vil være vekslende mellem spontane aktiviteter og planlagte aktiviteter som børnene vil have medindflydelse på. klubben råder over en bus og båd, så der vil løbende være aktiviteter ude af huset. Overnatninger og lejr vil også være en del af klubbens profil
Ungdomsklubben Når et nyt medlem melder sig ind, inviterer vi forældrene til et introducerende møde, hvor vi viser klubben frem og fortæller om reglerne i klubben bl.a. 0-tolerance politikken, ryge- og alkoholpolitikken. Desuden fortæller vi om de aktiviteter, som vi tilbyder i løbet af et år. Vi tilstræber at tilbyde spændende aktiviteter som: AGF-fodboldkampe, landskampe, skitur, en weekendtur, nogle fester, fisketure, og sejlture, gocart, ligesom vi tilbyder de unge at deltage i en sommerlejr. Vi har en speedbåd, som vi gerne vil bruge sammen med ungdomsklubben. Som medarbejder ser vi os selv, som havende alsidige interesser, og vi tror, at vi kan fange mange unge ud fra noget, som de gerne vil. Denne alsidighed vil vi gerne udbygge, så vi f.eks. kan tilbyde musik. pc-spil Klubbens motto “ Alt kan lade sig gøre”. De unge skal bare komme med gejst og initiativ og være parat til at betale ca. halvdelen af udgifterne selv. Vi anser klubben for at være en forlængelse af værelset derhjemme, her skal være et frirum, hvor man kan møde sine venner mm., og der er voksne til rådighed, hvis man har brug for at snakke eller har brug for hjælp til aktiviteter. Klubben har også den mulighed at samarbejde tæt med Ungdomsskolen.
Inklusion/Butterflymodellen Klub Sølyst har indmeldte børn/unge med generelle psykiske og/eller fysiske udviklingsforstyrrelser. ( udsatte børn/unge ). Alle vore børn/unge er blevet visiteret via Århus Komunnes videnscenter, PPR, sagsbehandler, Som regel spænder aldersgruppen fra 10 til 21 år. Pædagogisk arbejder vi med nuzo og social integration af børn/unge i Klub Sølyst. Vi forsøger at igangsætte aktiviteter/kontakter, ved at placere børnene/de unge i nærheden af andre børn/unge, med håb om at det vil udvikle sig til et bekendtskab eller en relation”. Det betyder i praksis at de unge har fælles lokaler og aktiviteter sammen med de andre medlemmer af klubben både i eftermiddagstimerne og aftentimer. Eksempelvis spiser den overvejende del af disse medlemmer i samme lokaler som alle andre fra klubben. Butterflymodellen: Denne model er grundlæggende et pædagogisk hjælpemiddel der skal bruges til at tage udgangspunkt i det enkelte barns/ unges problemer, behov, forudsætninger og potentialer sat i relation til hvad klubben er og kan tilbyde. Ud fra denne analyse skabes udviklingsmål for det enkelte barn/ unge. Mål, som omfattes af en tidsramme således at der kan måles og evalueres på den pædagogiske indsats. Var målene sat for højt? Eller for lavt? Var vores indsats god nok? Hvad skal revideres? . Der laves ikke Bytterflymodel på et nyt barn/ung før vi har lært vedkommende at kende og har observeret, fået en viden om hvordan den enkelte begår sig her i klubben. Her tales om en tidshorisont på 3-6 måneder. Når Bytterflymodelen er færdiggjort præsenteres den for det øvrige personale og forældre/unge.
Pædagogik Klub Sølyst skal være et fristed, hvor medlemmerne kan komme og være sammen med deres kammerater i trygge og udviklende rammer. Personalet vil skabe de rammer, som fordrer at medlemmerne tilegner sig sociale erfaringer, der er præget af: - Demokrati og medindflydelse - Fælles ansvar og respekt, for stedet og for hinanden. - Forståelse for, at alle ikke er ens Samtidig vil vi gerne skabe et miljø uden for mange stramme regler, da frihed under ansvar avler ansvarlighed. Et af vores overordnede mål er, at hjælpe med til at udvikle unge, som kan tage vare på sig selv, deres fritid og deres kammerater. Vi har en politik om 0-tolerance og tillader ikke mobning, alt for grimt sprog og i det hele taget opførsel, som ikke er præget af respekt for andre. Vi tager fat i konflikter med det samme. Vi lægger vægt på kost og sundhed, dog uden at være fanatiske – en kage på rette tid og sted kan være på sin plads. Klubben bruger Århus Kommunes ROYE-model i planlægning af aktiviteter mm
Demokrati At børn/unge får et forhold til demokratibegreber er en af klubbens opgaver, og samtidig en at de sværeste. Hos os er det en proces i stadig udvikling, medlemmerne idag er med til at bestemme indkøb af pc spil, aktivitetsplan, ture, madplan, spil, indkøb til klubben. Der afholdes medlemsmøder en gang om månden, de unge har også været med til ansætte medarbejde i klubben, medlemmerne skal kunne mærke og opleve demokratiet. I den kommende periode vil der være anledning til nye tiltag og yderligere udvikling af allerede igangsatte tiltag. f. eks. computerpolitiker, lejrudvalg, åbningstider i klubben, indretning af vores nye klublokaler. Alt dette skal ske i samarbejde med personale
Traditioner Om efteråret arrangerer vi en tur til København. Vi holder julemarked, hvor forældre kan komme og hygge sig med deres børn og unge i klubben. I februar afholder vi Sølyst Cup – en turnering i indendørs fodbold, hvor vi inviterer andre klubber i området. Jævnt fordelt over året, holder vi arrangementer som overnatninger, Netnat på Boomtown, diskoteker, Djurs Sommerland mm. Én fast tradition er også en overnatning for de nye 5. klasser.
Bevægelse Klub Sølyst kan tilbyde børn/unge flere muligheder indenfor fysisk udfoldelse. Det er for os en vigtig del af integrationsprocessen. Det giver børn/unge mulighed for, på kryds og tværs af de forskellige alder/grupper af unge, at kunne melde sig til noget som f.eks. bevægelsesaktiviteter,en tur på skøjtebanen, bowling, svømning, dans, DGI-springhal, hal-aktiviteter, cykelture, strand og vandaktiviteter, osv, osv. Set ud fra et pædagogisk synspunkt får børn/unge igennem disse aktiviteter mulighed for at udfolde sig, samt opleve og se nye muligheder for venskaber. Det er samtidig en kropslig måde at erfare omverdenen på. Det er jo ikke alle børn/unge der har mulighed for at være medlem af en sportsklub i deres fritid, børn/unge skal kunne opleve, at det er sjovt at bevæge sig.
Kultur Klubben ser det som en opgave at skulle støtte op omkring børn/unge kulturen, klubben tager gerne på ture i teateret, biografen, koncerter, kreative/kulturelle oplevelser. Dette giver børn/unge en følelse af selv at kunne skabe og udvikle sig. Klubben vil gerne sikre, at der er en alsidighed i personalegruppen, hvorved klubben er i stand til at støtte op omkring diverse forskellige kreative aktiviteter. At kunne give børn/unge muligheden for at spille/ komponere musik; lysten til at udtrykke sig ved at spille teater og dans, udstillinger, eller bare muligheden for at deltage i større arrangementer i og udenfor klubben.
Kost Klub Sølyst arbejder med kosten, dels som et mindre eftermiddagsmåltid hver dag, og et aftensmåltid en gang om ugen. Det er vigtigt, at klubbens børn/unge får nogle gode kostvaner, her i klubben vil vi lave nogle sunde måltider. Eftermiddagsmåltidet er et samarbejde mellem medarbejder og medlemmer, og bliver serveret daglig imellem kl. 14 -15. Medlemmer deltager svingende og frivillig. At lave sund og velsmagende mad er i en løbende proces og udvikling, Det ugentlige aftenmåltid skal også være i samarbejde med medlemmerne, hvor de selv er en stor del af arbejdet med menu, indkøb, tilberedning, borddækning og oprydning. Vi lægger vægt på, at der skal være ro omkring måltidet, og alle sidder ned og får en fælles oplevelse samt et pusterum.
Mad/Materiale betaling Det betyder at alle medlemmer af fritidsklubben skal betale 150 kr. udover det faste kontingent, juli måned er betalingsfri. (gælder ikke medlemmer med friplads ). Beløbet dækker klubbens madordning. Derudover dækker beløbet også fællesspisningen om aften. Beløbet dækker også en del af materialeforbruget i klubberne, på den måde slipper medlemmet at blive opkrævet et beløb hver gang, man laver noget kreativt i klubben. Der vil stadig kunne forekomme betaling for større ture, eksempelvis biograf, fodboldkampe osv.
Kommunikation Vores skriftlige kommunikation med medlemmer og forældre sker gennem en mail over nettet. Månedsplan og nyhedsbrev kan også hentets i klubben, der bliver udsendt sms hver dag vedr. hvad der sker i klubben. Det er naturligt, at månedsplanen afspejler ovenstående, så den indeholder noget fra demokrati, noget fra bevægelse og noget fra kultur osv. Desuden vil vi hvert år, tage op på personalemøde, ”gør vi nu som vi skriver”.
Kontaktperson/Forældersamarbejde Klub Sølyst har en ordning, så alle medlemmer har en kontaktpædagog, en ordning som vi prioriterer i personalegruppen. Kontaktpædagogen er den person, som skal have et øje for medlemmet, være tæt på, daglig give sig til kende, have viden om skolegang og kammeratsskabsgruppe, kort sagt synlig i medlemmets liv. Som forældre mærker I ordningen ved, at I bliver indkaldt til forskellige møder mindst en gang om året. Som forældre er kontaktpædagogen vejen ind i klubben, ved henvendelse til den pågældende, er der sikkerhed for at henvendelsen bliver behandlet hensigtsmæssig. Speciel forældresamarbejde: Sammen med denne gruppe forældre har klubben et udvidet samarbejde. Klubben er bevidste om, at vi på den ene side er forpligtet til at informere mere detaljeret til forældrene, men samtidig også ofte må optræde som børnenes/de unges advokater på forskellige områder. Klubben vil handle ud fra den bedste overbevisning. Klubben holder minimum 2 årlige forældresamtaler, men er også bevidste om at tage kontakt til forældrene i “svære tider” for at tilbyde en samtale. Til den 1. forældresamtale der afholdes, har vi en speciel dagsorden. Denne giver os viden og indsigt i familien samt hvilke regler der skal sættes op for den enkelte barn/unge i opstartsperioden. Dette møde vil der indkaldes til, når barnet/ den unge har gået i klubben ca. 3 - 4 uger. Det efterfølgende forældremøde, vil omhandle en præsentation af barnets/ den unges mål og handleplaner der er opstillet for den kommende periode. Til disse samtaler har vi som personale forpligtet os til at have en professionel parathed til at indgå i “den svære samtale” At være nærværende, lyttende og spørge ind til emner der normalt kan være “tabuemner” og derved være svære at tale om. Der vil også være aktiviteter som kun henvender sig til den enkelte/gruppen af disse børn/unge Der evalueres, justeres og videreudvikles løbende på vores Inklusionsarbejde. Alle pædagoger i Klub Sølyst arbejder med denne gruppe af børn/unge, det er en fælles arbejdsopgave”, Derfor vil alle pædagoger fra tid til anden deltage i mange forskellige projekter, nogle enkeltorienteret, andre i store flokke.
Tværfagligt samarbejde Klubben har mange tværfaglige samarbejdspartnere. ( Skoler/ppr/Videscenter/Kuratorer/Børnepsyk ) Det er meget vigtigt for os at have respekt for disse fagområders forskellighed for at arbejde med et helhedssyn på den unge. Vi har forpligtiget os til at have kendskab til samarbejdspartnerne. Vi deltager i netværksmøder / status møder, når der indkaldes, samt indkalder til møder når vi finder det påkrævet. Det er vigtigt at holde hinanden løbende orienteret omkring de enkelte børn/unge. Samarbejde i skoledistriktet: Klubben er født medlem. Opsøgende arbejde: Klubben har til opgave at være opsøgende i forhold til de unge i lokal/nærområdet, og målet er at skabe tætte og udviklende relationer til børn/unge. Hvis Klub Sølyst har brug for hjælp kan vi også kontakte de faste opsøgende medarbejdere i Nord, som har til opgave at arbejde med forskellige opsøgende opgaver.
Lokalt brugerråd Vi tilbyder; 4 årlige møder med deltagelse af mindst 1 ledelsesperson og andre efter sager. Deltagelse i ansættelser Eks. Til dagsorden pædagogiske tiltag økonomiske tiltag bygningsmæssige ændringer budget og personaleforbrug orientering/debat om klubben lige nu økonomi (f.eks. betaling til lejre madordning) politiker (f.eks. rygepolitik, alkoholpolitik o.s.v.) Vi forventer; Interesserede forældre, som af egen drift tager sager op på møderne. Forældre, som er positive med- og modspillere, til at udvike klubben til det bedre. Forældre, som kommer i klubben, men ikke forventer at vi altid har tid til den store snak. Forældre, som giver en hånd med ved de større forældrearrangementer.
Politikker O-tolerance/Adfærd i KlubSølyst I Klub Sølyst skal der være rart at være for alle (, nye medlemmer/ gamle medlemmer, forældre, gæster og medarbejdere). Det forventes derfor, at alle optræder ansvarligt og hensynsfuldt i forholdt til hinanden og i forhold til klubbens område, lokaler og inventar. På ture med klubben "ud af huset" forventes det, at alle optræder respektfuldt i forhold til andre mennesker, transportmidler, lokaler og genstande. At være hensynsfuld og ansvarlig betyder for Klubben: - at man taler ordentligt til hinanden - at man behandler hinanden med respekt - at man ikke udviser voldelig og truende adfærd - at man retter sig efter klubmedarbejdernes anvisninger - at man lader andre have deres ting i fred, - at man behandler lokaler, møbler og inventar ordentligt og hensigtsmæssigt. Opfylder medlemmer og gæster ikke ovennævnte forventninger kan de af klubbens medarbejdere bortvises fra en aktivitet eller fra klubben i en kortere eller længere periode. Hvis der bevidst ødelægges, "hærges" eller øves hærværk, kan der opkræves økonomisk erstatning for skaden/det, der er ødelagt. Der tilstræbes et tæt samarbejde med klubmedlemmernes forældre med udgangspunkt i positive situationer. Det fordres, at klubbens medarbejdere er gode eksempler på ansvarlig og respektfuld adfærd. Rygepolitik: Klubben vil fraråde alle at ryge. Der må ikke ryges på klubbens område. Hvis man skal ryge når klubben er på ture skal der rygetilladelse, (forælder underskrift ). Opfylder medlemmer og gæster ikke vores rygepolitik kan medarbejdere/klubben bortvise medlemmet og gæster. Alkoholpolitik: Der må ikke indtages alkohol på klubbens område eller på ture. Opfylder medlemmer og gæster ikke vores akoholpolitik kan medarbejdere/klubben bortvise medlemmet og gæster.
|